Travelheart Family

Vi skaber rejser vi selv vil med på
 
Sammen kan vi mere

Vi er Travelheart Family – Danmarks største rejsefamilie

En familie af rejsebureauer, hoteller, fly og mennesker, der alle har det samme mål: at skabe rejser, vi selv vil med på.

Primo Family Gruppe Parga 2023

Hos os begynder en god ferie ikke først, når flyet letter, eller når skiene klikker i bindingerne. Den begynder allerede, når drømmen opstår. Måske drømmer du om solvarme dage ved Middelhavet, sne under skiene i Alperne, en rundrejse under fjerne himmelstrøg eller et hotel, hvor du bliver mødt med smil og nærvær. Uanset rejsen er vi her for at gøre den tryg, personlig og værd at glæde sig til.

Travelheart Family består af en række stærke brands med hver deres historie, specialer og personlighed. Nogle har sendt gæster afsted i årtier. Andre er kommet til undervejs. Fælles for os alle er rejsehjertet, modet og lysten til at gøre os umage – hver gang.

På siderne her kan du lære os bedre at kende. Du kan læse om vores historie, vores værdier og kultur, møde menneskene bag familien og få overblik over vores forskellige forretningsområder – fra solrejser og skiferier til skræddersyede rejser, hoteller, fly og teknologi.

For os handler rejser ikke kun om destinationer. Det handler om livskvalitet. Om forventningens glæde, tid sammen, nye perspektiver og minder, der bliver ved med at leve. Det er derfor, vi gør det, vi gør. Med hjertet først – og med dig som gæst i centrum.

” Vi skaber livskvalitet for gæster og kollegaer
181210 SPP 7509
Bjarke Hansen, Direktør og ejer, Travelheart Family

Det er vores vision at skabe gode oplevelser gennem mindeværdige rejser, som vores gæster sent vil glemme. Hos Travelheart Family er du altid blandt familie uanset om du er partner, medarbejder eller gæst.

Sådan blev det hele til

Dyk ned i historien om Travelheart Family

Travelheart Family blev samlet under ét navn i 2023 – men historien begyndte længe før.

Det, der i dag er Danmarks største rejsefamilie, tog sin begyndelse i 2009, da Bjarke Hansen stiftede Primo Tours i Ringkøbing. Siden er familien vokset skridt for skridt. Nye brands er kommet til, og flere af dem har deres egne stærke rødder, der går endnu længere tilbage. Danski, Århus Charter og Bravo Tours er blot nogle eksempler på rejsebureauer i familien, der hver især har været med til at sende danskerne ud i verden i mange år.

Derfor er vores historie ikke én lige vej. Den er skabt af mange rejser, mennesker og milepæle, der med tiden er blevet samlet i én familie. Fælles for os alle er passionen for rejser, nærheden til gæsterne og løftet om kun at skabe rejser, vi selv vil med på.

Foto Joergen Kirk Dagbladet Ringkoebing Skjern Skal Krediteres2

Drømmen begynder i Ringkøbing

2009

Primo Tours og Tourpaq bliver grundlagt. Fra et lille kontor i Vestjylland begynder drømmen om at skabe nærværende charterrejser med dansk service og hjertet med hele vejen.

Foto: Jørgen Kirk, Dagbladet Ringkøbing-Skjern

Lær os bedre at kende